Blodprøve kan hjælpe læger med at forudsige epilepsi efter hovedskader

Hvert år behandles mange danskere på skadestuer efter slag mod hovedet. De fleste kommer sig uden alvorlige følger, men en mindre gruppe udvikler senere epilepsi. Ny forskning fra Aarhus Universitet tyder på, at en almindelig blodprøve kan hjælpe læger med at opdage de patienter, der har størst risiko.

Studiet er ledet af postdoc Kasper Lolk fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Forskerne har analyseret data fra mere end 10.000 danskere, som fik målt proteinet S100B i blodet efter en hovedskade mellem 2013 og 2022.

S100B er et protein, der frigives fra hjerneceller, når hjernen bliver beskadiget. Målingen bruges allerede på mange danske skadestuer til at vurdere, om patienter med lettere hovedskader bør undersøges nærmere med en CT-scanning.

Resultaterne viser, at forhøjede niveauer af S100B hænger sammen med en øget risiko for epilepsi hos patienter, der samtidig har synlige skader i hjernen. I denne gruppe udviklede op til 21 procent epilepsi inden for fem år.

Studiet peger også på, at personer med eksisterende sygdomme som karsygdomme i hjernen eller alkoholmisbrug har en særlig høj risiko. Ifølge klinisk professor Jakob Christensen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet kan sådanne sygdomme gøre hjernen mere sårbar efter et traume.

Forskerne understreger dog, at der stadig er behov for flere studier, før blodprøven kan bruges som et fast redskab til at forudsige epilepsi hos patienter med hovedskader.

Faktaboks:

• Studie ledet af Kasper Lolk, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

  
  

• Over 10.000 danske patienter med hovedtraume indgår i analysen

  
  

• Protein: S100B, som frigives ved hjerneskade

  
  

• Forhøjede værdier kobles til øget epilepsirisiko hos patienter med hjernelæsioner

  
  

• Op til 21 procent i denne gruppe udviklede epilepsi inden for fem år

  
  

• Særligt øget risiko hos personer med karsygdomme i hjernen eller alkoholmisbrug

  
  

• Samarbejde med Göteborgs universitet og Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Sverige

  
  

• Finansiering fra Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden

  
  
• 
  

  Studiet er et prospektivt, registerbaseret kohortestudie